søndag den 25. september 2011

Et lille forsøg




Nu jeg har oprettet min blog, skal jeg lige teste mulighederne herinde. Der skulle gerne kunne uploades billeder og/eller albums når rejsedagbogen starter. Billederne her er fra tidligere ture til Rusland / Skt. Petersborg og så et par billeder af undertegnede Mie Sofie

klar parat start

Velkommen til min nye blog, der primært i første omgang skal fungere som rejsedagbog for mit kommende eventyr 'From Russia with Love'.

Den 17. oktober 2011 afleverer jeg mit speciale og tager direkte fra universitetet til lufthavnen med rygsæk og flybillet klar til Moskva, hvor et længe ventet eventyr starter. Jeg har under hele min universitetsuddannelse ønsket mig et sabbatår efter endt uddannelse med rundrejse i Rusland. Dog har jeg de sidste 4-5 år rejst og flyttet rigeligt, så den store drøm og den store udlængsel er minimeret til blot 2 måneder - men hvilke to måneder der venter mig.
Den overordnede plan er at tage den Transsibiriske Jernbane fra Moskva til Vladivodstok med stop undervejs i alle interessante byer inkl. en måneds sprogskole halvvejs på ruten i Novosibirsk. Men meget mere om dette vil komme når jeg tager afsted og 'live'opdaterer fra det kolde men forhåbentlig solrige Østen.

Indtil da Velkommen til.

Derudover vil bloggen formodentlig også blive benyttet til at dække min anden store passion - Floorball.