Dag 45 Ulan-Ude

Efter endnu en nat på den Transsibiriske jernbane ankom jeg tidligt i morges til Ulan-Ude. Jeg er stadig i mangel på energi af en ukendt årsag (usund kost, kulde, vintervejr, indtryk og oplevelser, manglende søvn på toget??) så ringede og sagde godmorgen/godnat til Kim og så sov jeg ellers middagslur fra 8-13. Hostellet er rigtig hyggeligt og drives af en ung mand, som også har hans mor og bedstemor boende her. Jeg forsøger kun at snakke russisk med dem og de er ret imponeret selvom det jo selvfølgelig kun er begynderniveau. 

HOVEDattraktionen i Ulan-Ude er Lenin ;) Ifølge guidebogen er det en meget absurd skulptur af en halshugget Lenin - jeg synes nu egentlig bare det er en forvokset buste. Men her er han. Mit kamera har en tendens til at kludre lidt i det i frosten, men synes faktisk det giver en meget fin effekt. 

 På pladsen foran Lenin var de i gang med at sætte en masse isblokke op, og et par enkelte kunstnere var allerede i fuld gang med at ridse de første streger op og så ellers igang med motorsaven og store hakketingester. Fandt en af deres detaljerede tegninger og håber de når at blive næsten færdige inden jeg skal afsted for er ret spændt på resultatet.
Min egen planlægning kom iøvrigt lidt bag på mig idag, for opdagede jeg har afsat næsten 3 hele døgn her og det eneste jeg har planlagt er at jeg imorgen skal ud og se et buddhistisk kloster. Men nuvel.. Så kan jeg da få slappet lidt af inden turens nok længste køretur venter.

Ulan-Ude er en rigtig hyggelig by og har en meget hyggeligere hovedgade end de fleste andre byer - her ender den pludselig i en gågade inden man kommer ned til den store hvide katedral, som dog ikke imponerede noget videre. Flottest var den helt sikkert uden på.

Dagens fineste billede - udsigt fra hostellet mod Sovjetpladsen, isskulpturerne (Lenin står et sted til venstre uden for billedet) og frem ad Leningaden og månen i toppen. Så fint.

Ulan-Ude er en lidt mærkelig, urussisk by på grund af de historiske bånd til Mongoliet kombineret med en stærk lokalpatriotisk følelse blandt de oprindelige folk. Områdets oprindelige beboere var burjatere, et normadefolk af mongolsk oprindelse, som boede i junter på steppen og drev rundt med deres heste, får og kreaturer. Burjaterne var oprindeligt shamaner (som dem i Altaj), men med påvirkningen fra Mongoliet tog især de østlige burjatere buddhismen til sig med tiden. Stalin ødelagde de fleste af de 57 buddhistiske klostre og sendte de troende i Gulag-lejre. Idag udgør bujaterne 25% af områdets befolkning og buddhismen er genopblomstret efter Sovjetunionens opløsning. Så imorgen tager jeg til Ivolginsk og forsøger at blive lidt klogere på ham der Buddha - er lidt forpligtet til det eftersom min hippiekæreste er buddhist..