Day 18 SSSR & Russisk salat



 Efter skole var det tid til endnu en udflugt i Novosibirsk. Denne gang til et museum for Sovjettiden. Jeg havde store ventninger for det er jo YNDLINGShistorietiden. Men ´desværre´ omhandlede det, det tingslige liv i sensovjetten. Plakaten var dog rigtig flot, men selve museet var et enkelt rum i kælederen, hvor der var stablet en masse gammelt skrammel sammen af fotografiapperater, lidt tøj, nips, mønter, køkkenredskaber og toiletgrej osv osv. Men fandt en gammel fin kælk, en skræmmende stiv ræv og så en dukke der KUN har kunne været sød i Sovjet!

 Gåturen frem og tilbage var rigtig fin og vi kom igennem den centrale park, hvor den opmærksomme seer ligesom jeg fandt en hvid brud i sneen på det første billede i dette indlæg. Parken fører op til Leninpladsen, hvor der som alle steder i Rusland står en kæmpe statue af Lenin og andre patriotiske skulpturer, der afbilleder det kæmpende og arbejdende russiske folk. Jeg elsker disse former for skulpturer, der er at finde mange steder i de gamle sovjetlande. Og de var især flotte idag, fordi sneen havde lagt flotte skygger.

Da jeg kom tilbage til skolen, havde lærerne gjort klar til et praktisk foredrag i det russiske køkken, hvor vi efter en introduktion blev sat til at lave russisk salat bestående af kød (her russisk pølse), kartofler, løg, kogte gulerødder, syltede agurker, kogte æg, ærter og en masse mayonaisse. Jeg er virkelig virkelig ikke særlig glad for det russiske køkken og det er en stor kamp hjemme hos værtsfamilien, at forsøge at undgå at skulle spise, for selvom meget af det lyder lækkert og ser lækkert ud, så er der bare altid en eller anden ulækker overraskelse når man får det i munden. Jeg har derfor ikke spist ret meget denne uge (har dog fundet en bod i nærheden af skolen, hvor de laver russiske pandekager med fyld og de er heldigvis sindsygt gode og det er mega sejt når de laver dem). Familien forsøger alt hvad de kan at finde  på noget jeg lyster at spise og helt i de kæmpe portioner de laver, men det er ikke lykkedes endnu. Jeg blev derfor vildt glad, da jeg i morges kom ud i køkkenet og så der stod yoghurt og müsli og cornflakes klar til mig. Da jeg hældte müslien op i skålen opdagede jeg dog det var mælk og ikke yoghurt, men umiddelbart gjorde det ikke noget. GLÆDEDE mig virkelig til et ordentligt måltid, men ADRR... det var VARM mælk.. eller rettere - det var lunken mælk og moderen ville endda varme det yderligere i mikroovnen, da hun så opkastfornemmelsen i hovedet på mig. Familien betragter ikke mælkeprodukter som nødvendige at køle og hvis de endelig kommer på køl så har de ihvertfald også stået minimum 6 timer i et glohedt køkken. Så jeg fiskede cornflakes´ne ovenaf den lunkne sure mælk. Men for at vende tilbage til den selvlavede russiske salat så blev den trods alt rigtig lækker!!

På vejen hjem kom jeg forbi en lille dreng, der mente det var vigtigere lige at lave en snemand end at komme hjem med de varer hans mor havde sendt ham ud efter - og jeg var helt enig. Han blev ret stolt over min iver for at fotografere ham ihvertfald. Det er blevet tøvejr - så sneen var helt perfekt til at samle, men desværre står den nok ikke længe for de har lovet plus grader over weekenden.