At finde på plads i Sibirien

 Mandag var det første skoledag, og jeg blev fulgt i skole af Lina (hjemmets jævnaldrende datter). Sørgede for at tage et billede af busstoppestedet, hvor jeg om eftermiddagen skulle stå af når jeg alene skulle finde hjem. Første pause efter to undervisningstimer ringede jeg og vækkede Kim uden helt at have tænkt over klikken var 05.30 derhjemme. Han var ikke synderlig snaksagelig og da jeg var færdig med undervisning kl 13.30 lokaltid, var klokken 07.30, i Odense, så han var desværre taget afted på arbejde. Jeg satte mig i stedet og lavede mine lektier (og mere til, for havde lidt misforstået forskellen mellem lektier til i morgen og imorgen skal vi gennemgå - så jeg var yderst forberedt tirsdag). Og fik udnyttet at der er internet på skolen, for derhjemme er der endnu ikke wifi.
Da skolen lukkede kl 18.30 pakkede jeg mine ting og gik ud i det smukke aftenvejr. Her er et monument ved siden af skolen, da der ligger en militærbygning. (Blev idag onsdag mega glad, fordi en soldat smilte og gjorde honor til mig fra hans kæmpe vogn efter jeg havde holdt tilbage på fortovet så han kunne køre ind i porten -uden jeg blev kørt ned- blev nok bare mest glad for "kontakt" med et andet menneske uden at skulle forholde mig til russisk hehe).
Jeg travede op og fandt en bus hjem og endte med at tage den til endestationen, for kunne ikke

 det før omtalte busstoppested. Billetdamen sagde godt nok vi stadig var på den rette vej så begyndte at trave tilbage for så bare at finde det rette husnummer, men nummersystemet gav ingen mening og sprang fra 6 til 1189. Så jeg kom næsten tilbage ind til byen og tænkte jeg da så kunne tage en bus tilbage og så stå af når jeg mødte det stop hvorfra vi havde taget bussen om morgenen. Men det kom aldrig, så endte tilbage i byen og besluttede mig for at gå, for det kunne da umuligt være så langt. Det var det dog og endte næsten tilbage til endestationen, før jeg fik spurgt mig frem til, at jeg hele tiden havde været i det rigtige område, men fidusen er, at vejen deler sig på hver sin side af denne lille skønne park. Så

jeg fandt hjem til sidst - det havde alt i alt kun taget 2,5 time (turen vare normalt 20 min). Kom hjem til en lidt bekymret men meget grinende værtsmor, der havde varm suppe klar og lagde mit tøj på radiatoren. Men så længe der ikke sker noget og man kommer frem til sidst, så er det nu meget spændende at blive væk i Sibirien - så længe det trods alt stadig er i byen hehe.
Den lille park er rigtig hyggelig og der er børn der leger i sneen og på legepladsen og mødre der i stedet for klapvogne har KÆLKE til deres børn - det er så smart og virkelig søde kælke!!

 Tirsdag var en rigtig god dag på skolebænken. Havde hende, der søndag hentede mig på stationen og hun er rigtig sød og vi fik snakket en masse (imodsætning til grammatisk gennemtæskning mandag). Så jeg var lidt bekymret for undervisningen idag onsdag, da jeg skulle have hende fra mandagen igen, men det var nogle skide gode timer og jeg kan virkelig anbefale sprogskole indtil videre!
Tirsdag efter skole, kom der en pige og tog mig med på udflugt til Jernbanemuseet. Det tog en krig at komme derud! Og efter skole er jeg så træt at jeg virkelig ikke kan overkomme at smalltalke især ikke på russisk, så havde lidt ondt af hende (og af min familie når jeg kommer hjem for de vil så gerne snakke, spørge og fortælle) men det bliver nok bedre når jeg kan forstå og sige noget

 mere så det ikke er så udmattende at være tilstede. Museet var ikke synderligt spændende. Togene var flotte og vedligeholdte, men det var kun et enkelt man måtte komme ind i selve kupéerne og to andre hvor man måtte komme ind i førehuset. Men der var dog fine og sjove detaljer imellem - som her, hvor der (vist nok) står, at vognen til venstre er 4. klasse med 40 pladser, hvorimod vognen til højre er 1. klasse og kun plads til 8 på trods af de er lige store.

 Der var denne lille skinnecykel med påhængsvogn. Og ellers en masse store toge til passager- og fragt- og arbejdskørsel.

 Der var også en afdeling med biler, men min guide syntes ikke det var spændende og ja.. der var trods alt også en del sne i vejen for synet, men den lille blå bil var virkelig sød og meget lille.
Jeg elsker sne og man kan da ikke blive andet end glad, når man møder årets første snemand! Idag onsdag skal jeg lige have lavet mine lektier - havde troet Lina ville komme kl 14 og hente mig på skolen for at tage mig med ud og købe simkort, men nu er klokken snart 15. Kl 17.30 er der foredrag på skolen om russiske reklamers historie, hvilket nok skal blive spændende, hvis jeg forstår noget af det. Og så skal jeg mødes med svenskeren Jonas, jeg mødte i Vladimir og siden tilfældigt igen i Ekaterinburg. Denne gang er det aftalt at vi skal mødes, for jeg har endnu ikke set noget af Novosibirsk og han gør stop her i dag på vejen tilbage fra Tomsk og skal videre til Irkutsk. Han vil gerne høre om skolen og jeg vil gerne høre om Tomsk for overvejer at tage derop i weekenden - skolen er super sej, men kan godt mærke sigøjneren i mig nu altså bedst kan lide SELV at bestemme hvor hun skal gå hen og hvornår og hvorfor hehe. Det er præcis den frihed, der er grunden til jeg rejser alene. (Men igen - Kim måtte nu gerne have været med hehe). Håber håber håber der kommer wifi i hjemmet idag, men tvivler på det, for så vidt jeg forstår så siger familien at skolen skaffer det og skolen siger vist at familien skaffer det. Om ikke andet opdateres der imorgen efter skole :)