mandag den 7. november 2011

Dag 21 - 1/3

Søndag blev til en lille rundtur i Tomsk i jagten på lidt flere kirker, inden der ventede en godt 5 timers bustur tilbage til Novosibirsk. Det var lidt tilfældigt jeg kom forbi den første kirke, men det blev den ikke mindre fin af og havde også set den afbilledet i guidebøgerne.


 

I den første kirke købte jeg et lille ikon af Jomfru Maria med Jesusbarnet omgivet af engle. Min jagt på ikoner i Tomsk gik målrettet efter Tomsk (den hvide mand jeg også viste igår) og ikoner med duer pga. gårsdagens bryllupsseance og så gerne noget med heste, fordi Hesten er byens våbenskjold. Det lykkedes mig ikke helt at finde et ikon med duer, men jeg har studset en del over røde engle, der er afbilledet i mange af kirkerne og betydningen har både I og jeg stadig til gode, men nu har jeg dem trods alt på ikon. Derudover fandt jeg to miniikoner med heste så det har været en rigtig god ikontur. Allerbedst var dog, at jeg i dagens anden kirke fandt et stort ikon med et næsten krybbespilsagtigt motiv. Det er så flot! Jeg er virkellig glad for den, og nok det eneste ikon, der får lov at beholde rammen og måske skal den kun frem i december. Men ihvertfald så er det Jomfru Maria i stalden med Jesusbarnet i krybben og dyrene omkring og engler i luften. Ved ikke lige med de andre lignelser, men præcis over stalden er der en due sendt fra gud (hvis ikke det er ham?) så jeg fandt altså en due hehe ;) Og i solen i venstre side er der vist en hellig sten eller lignende indrammet. Den er meget meget speciel og hvis jeg ikke har nævnt det eller udtrykt det, så er jeg virkelig glad for den!

Da jeg skulle hjem fra Tomsk, måtte jeg først vente halvanden time på en bus, da der var rift om billetterne. Da jeg stod i kø til at komme med den, vinkede en pige meget overbegejstret til mig - hun havde også været med bussen i fredags, men der havde vi dog hverken snakket eller hilst på hinanden. Man får en nummeretsiddeplads i bussen, men hende, der sad ved siden af mig fik lov til at flytte op på forreste række (ved ikke om hun blev køresyg) og så havde jeg begge sæder for mig selv jubii - lige ind til hende den vinkende pige kom over og spurgte om ikke hun måtte sidde ved siden af mig. Hun kunne engelsk og ville rigtig gerne snakke. Hun syntes det var vildt spændende jeg rejste igennem Rusland, men som vi fik snakket blev hendes fascination gradvist ændret til en form for medlidenhed, for hun mente det var så forfærdeligt jeg var helt alene. Fortalte jeg normalt boede på hostels og selv arrangerede mine ture og sørgede for at komme rundt - til det mente hun jeg skulle have numre på alle hendes venner i forskellige byer, for så kunne jeg bo hos dem og de kunne vise mig rundt. Men jeg afslog for jeg vil jo netop gerne gøre det alene. Men hun forstod det slet ikke. Så spurgte hun om ikke jeg ville møde nogle af alle de udvekslingsstuderende, der var på Novosibirsk Universitet som også var alene - så kunne jeg blive venner med dem. Men fik lidt hårdt sagt at jeg altså virkelig ikke havde tid til sådanne venner i min tid i Novosibirsk pga. skolen og familien og mit ønske om at tage på weekendture. Men det endte med vi udvekslede telefonnumre, for jeg måtte da have en ven i byen - og hun nåede også at sende 3 sms´er igår. Har dog kun svaret tak og at det var hyggeligt at møde hende. Åhh de russere hehe.. og så var hun ikke engang russer men fra Khasakstan.

Nu er den første tredjedel af min rejse overstået og det er gået stærkt. -Dog er Kim vist ikke helt enig. Savner ham rigtig meget, men vi er ved at have fundet en god rytme den store tidsforskel taget i betragtning så det hjælper på det. Og han fortalte han gerne vil holde jul med mig - søndag var virkelig en god dag og i julens tegn trods det var den 6. november :)

2 kommentarer:

  1. har du fortalt Kim, at vi danser om juletræet,glæder mig til du kommer hjem ,selv om jeg er stolt af, du begiver dig sådan ud på rejse og ture ,knus mor

    SvarSlet
  2. Ja det har jeg, men de er meget vildere til at danse om juletrae end vi er, saa det er nok naermere os, der skal vaere forberedt paa han er med ;)
    Jeg glaeder mig ogsaa rigtig meget til at komme hjem. Det er vildt spaendende at vaere saadan afsted, men savner jer alle sammen saa meget!

    SvarSlet