I alle guidebøgerne står der, at Tomsk er en by, hvor man bare kan slentre gennem gaderne og slappe af, så det gjorde jeg. Byen er fyldt med træhuse i forskellige udformninger, farver og tilstand. I blandt var dette blåmalede, der også er et af byens kendetegn. På min tur kom jeg forbi byens tivoli, der på denne lørdag i plusgrader var åbent. En del af karussellerne kørte og i min iver skulle jeg op i Pariserhjulet. De åbne vogne var samme slags, som det kendte Pariserhjul fra Tjernobyl. Og må indrømme jeg blev lidt en pivefis da jeg kom ombord og kombineret med hård blæst på toppen turde jeg alligevel ikke udfordre sovjetskæbnen mere end en enkelt omgang rundt. Udsigten var desværre heller ikke værd at blive siddende for.
Efter Tivoliet fandt jeg ned til hovedgaden Prospekt Lenina. Tomsk har stadfæstet sig som en universitetsby på linie med Moskva og Skt. Petersborg og kom også forbi det store universitetsområde. Følger man Prospekt Lenina helt til bunds i sydlig retning, kommer man til en stor park, hvor der også er et mindesmærke for Anden Verdenskrig og udover opridsede faldne soldater og den fine skovpark så var der også en kæmpestatue i den fine sovjetstil afbilledende vist nok moderlandet og soldaten - eller det er ihvertfald sådan jeg tolker den. Bag den kommer man ud til en kæmpe skrænt, hvor det viser sig at Tomsk ligger højt oppe over floden.
Jeg tog en bus tilbage til centrum og kom til Leninpladsen, hvor igen igen jeg mødte hr. Lenin. Ved siden af et typisk lille hellighus - med fin blå kuppel og guldstjerner som kirken i Suzdal. I baggrunden på hver side af den lille kirke ses to tårne. Tårnet til venstre er en del af Tomsk historiemuseum, som jeg var oppe i og tårnet til højre var en fin trækirke ved siden af museet. Det hele ligger oppe på en bakke og er markeret som stedet, hvor Tomsk opstod. Trækirken er afbilledet nedenunder.
Oppe fra museumstårnet kunne man se hele vejen rundt ud over Tomsk. Det næste billede er en del af udsigten. Ude i det "fjerne" kan man se en kirke også med blå kupler - den MÅTTE jeg bare ud og se, så forvildede mig ud igennem det lokal-centrale ´slum´kvarter. Da jeg stod i tårnet havde jeg godt undre mig lidt over husenes beliggenhed og mørke farve. Da jeg kom igennem kvarteret viste det sig at største delen af husene var udbrændt. Men jeg fandt op til kirken og lige i tide til 17-gudstjenesten. Og det lykkedes mig at snigfotografere præsten på vej ind i kirken. Jeg fik dog gjort mig lidt upopulær, fordi jeg sad ned under gudstjenesten og første gang præsten kom forbi mig for at velsigne rummet (og mig?) men røgelse. Så en kirkedame skældte mig ud og forklarede mig man skulle stå op når præsten kom. Så det gjorde jeg derefter. Havde godt selv tænkt det, men tænkte at det vel var lige så respektløst at deltage i en cermoni jeg ikke havde noget kendskab til - selvom jeg er meget imponeret af den russisk-ortodokse kirke, som min voksende ikon samling og kirkebilledearkiv vidner om - apropos de sidste billeder. I den blåhimlede kirke købte jeg ikonet, der hedder noget med Tomsk.
det har da været, en fin weekend,Mie,har printet hele din dagbog ud ,den skal Mormor have i morgen ,knus
SvarSlet