fredag den 4. november 2011

Day 19 - Afgang til Tomsk

 TOMSK = TOMHED mmmhhh... Det kommer det ihvertfald til at betyde for mig. Efter første uge på skole og i værtsfamiliens kærlige favntag trænger jeg virkelig til en weekend for mig selv. Det er vildt spændende og lærerigt at tilbringe tid på skole og privat, men jeg kan godt mærke jeg ikke helt kan forlige mig med en hverdag alligevel. Så det var med stor fryd jeg kunne tage fra skolen til busstationen og købe billet og selv bestemme, hvad jeg skal og vil de næste par dage og nyde det kun Mie sammen med Sofie. Jeg er egentlig meget social anlagt, men kun i mængder. Dvs. jeg giver den gas med socialiteten når tid er, men derudover elsker jeg også bare at være alene. Busstationen var vist nok ved at blive opbygget/ombygget, men det virkede som om byggeprojektet for længst er gået i stå. Det tog 5 timer i bus at komme til Tomsk og ankom til hostellet omkring 21. Smed min taske og tog en bus ind til centrum for at finde noget at spise og en enkelt øl. Og det fik jeg også OG en vandpibe hehe. Tog en taxa hjem for 20 kroner. Det har været en rigtig god dag og alt har bare gået lige efter planen (trods en uventet prøve i skolen, men den gik også fint). Lige indtil jeg kom tilbage til hostellet. Det er et lejligheds-hostel hvilket vil sige der ikke er nogen på arbejde om natten. Og selvfølgelig virkede min nøgle ikke, da jeg kl 01 stod ude foran døren (billede nedenunder). Forsøgte at ringe til hostellets numre, men eftersom ingen er på arbejde er der heller ingen der tager telefonen midt om natten. På døren hang et telefonnummer til det firma, der har lavet indgangssystemet, men deres nummer virkede ikke lige. Så der stod jeg lidt håbløs og tænkte det ville være rigtig træls at bruge en nat udendørs i Sibirien trods det er tøvejr og plusgrader. Der kom en bil ind på parkeringpladsen, som jeg gik hen til og spurgte de to unge fyre om de kunne hjælpe, men de blev så skræmt over jeg først spurgte på engelsk, at de ikke forstod hvad jeg sagde bagefter på russisk, men de skulle heldigvis hente to kammerater, der kunne engelsk. Jeg forklarede min nøgle ikke virkede og de grinte og sagde at de mente, at de godt kunne "få min nøgle til at virke", hvor efter den anden fyr sagde "this is Russia" og så flåede den låste dør op med håndkræft, hvortil jeg udbrød i et overraskelsesskrig haha.. Rusland er så smadret og sjovt på sin helt egen måde. Så efter et godt grin er jeg nu klar til at gå i seng. Tror Tomsk bliver en rigtig flot oplevelse især i dagslys.

1 kommentar:

  1. hej ,nu ikke så kræsen,så behøver du ikke tænke på slankekur, god weekend knus,drug har det godt

    SvarSlet