HJEM KÆRE HJEM

 Den sidste dag i Rusland skulle være noget helt specielt for at runde en fantastisk tur af på den helt rette måde - og hvad bedre end at tage i cirkus! Russisk cirkus er noget helt specielt, da man faktisk kan sige de har gjort cirkus til hvad vi kender det i dag og nok også er den nation, der holder cirkuskunsten i live. Cirkus foregår inden for i Rusland - nok fordi det er vinter det meste af året. Og allerede da jeg kom ind af døren var jeg slet ikke i tvivl om jeg var i cirkus og opdagede jeg uden sammenhæng tænkte "sikke et cirkus" og kom så til at grine mens jeg gik mellem flere hundrede forældre og børn, der skulle fotograferes med dyrene eller have slik og popcorn eller købe legetøj osv osv. Selve cirkusshowet var det bedste jeg nogensinde har set og det gik op for mig hverken tegnefilm eller cirkus er for børn men for voksne med barnlige sjæle eller latter i livet. Og ihh hvor jeg grinede! Tårene bare løb ned over mine kinder uden jeg kunne få hold på det igen. Og der var alt! Lige fra linedansere, klovne, pauseklovne, akrobater, springgymnaster, dansepige, hunde, papegøjer, heste, aber og det helt store finalenummer med elefanter. Så fantastisk en oplevelse jeg aldrig vil glemme.

 Klokken 05.00 næste morgen ringede vækkeuret og det blev på tide at begynde den lange rejse hjem, der dog i betragtning af de afstande jeg allerede har lagt bag mig kun var en lille smuttur.

Jeg var ikke bekymret for overvægt, for havde nogenlunde styr på at vægten passede (kun fordi jeg tidligere har haft sendt 11 kg hjem i to kasser!), men min håndbagage var lidt oversized, men jeg fik heldigvis ingen problemer ved indcheckningen (de havde for travlt med alle de andre der også havde for meget med hehe). Og i begge fly var der så få mennesker, at der var rigeligt plads til tasken som her i det sidste fly, hvor den måtte have et sæde for sig selv, da flyet var for lille til det kunne være andre steder.

Og i Kastrup stod min mor <3 Hun havde sendt mig afsted for 9 uger siden så selvfølgelig skulle hun også hente mig igen mente hun og det var jeg virkelig glad for!!

Vi har en årelang tradition med at tage på Strøget og i Tivoli til min fødselsdag og eftersom Tivoli i år har russisk jul som oppyntningstema passede det helt perfekt med at vi tog i Tivoli idag og afsluttede min russertur i en fordansket udgave.

Det var rigtig flot og hyggeligt meeennn jeg vil dog mene jeg har mere styr på det russiske end dem hehe. Da vi kom til Odense kom min far og hentede os og fragtede mig og al min bagage hjem til Kim og ihhh hvor var det dejligt at se ham igen!! Håber aldrig jeg skal være væk fra ham så længe igen. Men Rusland var min store drøm og et eventyr jeg måtte gennemleve før jeg nu er klar til hvad livet ellers vil give mig. Jeg har kun tilbage igen at sige at Rusland har været flot og fantastisk men fucked og smuk og spændende men også vildt skørt. Jeg har elsket det hele og tak fordi I har fulgt mig på den lange vej! Bloggen stopper dog ikke her. Nu venter der nye udfordringer. Men først skal min 25 års fødselsdag, min hjemkomst og mit overståede speciale fejres. Tak for nu og på gensyn.

De sidste dage tilbage i Moskva igen igen

 Onsdag kom jeg som nævnt tilbage til Moskva efter min smuttur til Volgograd. Det flotte solskinsvejr i Volgograd blev erstattet med gråvejr, regn og PLUS grader i Moskva. Hvad er det for noget? Selv russerne står uforstående under deres paraplyer. Med en træt togkrop blev onsdagen brugt på at jagte autoriserede tørklædebutikker, da jeg jo mistede mit yndlings tørklæde i Vladimir. Jeg har ikke kunne finde et lignende på markederne, da de siger det er udgået af produktion - og samme besked mødte mig i butikken. Men hun mente dog, at det måtte komme i produktion igen på grund af dets smukke mønster og farver (og kan kun give hende helt ret). Men det er et sommer motiv og alt lige nu handler om vinter. Dog har jeg genfundet mit blå tørklæde jeg smed væk for længe siden (ja jeg skal til at passe bedre på mine elskede tørklæder!). Men det jeg egentlig ville fortælle var, at jeg på vejen derhen kom forbi det her minimarked og her på billedet en dame, der solgte krebs.


 Torsdag indledte jeg den helt store souvenirjagt. Var en tur gennem den Røde Plads - der trods gråvejret var meget kønnere denne gang end i oktober, da der dengang var opstillet en masse stativer og lys og storskærme, der dækkede for bygningerne. Nu er alle frie og der var opstillet juletræ (jolka på russisk) og skøjtebane.
Og der kommer lige lidt billeder af Lenins mausoleum, hvor han ligger begravet og Stalins gravsted og mindeskulptur i baggrunden, for dette var ikke muligt at fotografere ordentligt i oktober.

 Jeg har været et par ture gennem Tverskaja både onsdag og torsdag (uden billeder), som viste sig at være Moskvas mest fashionabke gade med en masse mennesker. Onsdag ledte jeg uden held efter voksmuseet og torsdag var jeg på museet for moderne historie, der tidligere hed Revolutionsmuseet og fik en gennemgang af de russiske revolutioner, krige og sovjetunionen. Meget fint, men ikke meget nyt.

Torsdag og fredag brugte jeg dog mest tid på Arbat, (billedet her med gademalere), som er Moskvas gågade. I 1800tallet var det stedet, hvor byens kunstnere, digtere og intellektuelle boede, men idag er det souvenirs og restauranter og her er en hyggelig atmosfære både dag og aften.


 Fredag startede jeg med at gå på russisk badestue. Den fine indgang her var dog forbehold mænd. Damernes indgang lå omme i sidegaden. I slutningen af 1800tallet var der mere end 60 badestuer i Moskva og Sandunovskije-badene, som jeg besøgte, var dengang som nu byens mest luksuriøse. Man kunne vælge mellem VIP og 1.klasse. Af pengemæssige årsager valgte jeg den mindre luksuriøse 1. klasse og det var nok også meget godt, for jeg var så rundt på gulvet over hvad man dog skulle, at VIP damerne da ville have gledet i sæben over mig. Trods det alt i alt kom til at koste mig 500 kr (kunne være gjort lidt billigere, hvis ikke hosteldamen havde sagt jeg ikke skulle tage noget med og derfor var nødt til at købe mig til klipklapper og håndklæder og sæbe) var det helt sikkert en STOR oplevelse!! Man kommer ind i et fint rum med så sofagrupper, hvor man bare smider tøjet, slår et lagen (badelagen på russisk er virkelig et lagen som i sengelagen!) om sig eller tager morgenkåbe på og sætter sig i sofaerne, drikker te, spiser frokost, sludre osv indtil en lille buttet NØGEN ansat dame med badehat og hængebryster kommer ind og siger "så er det nu de damer". Derefter går man ind i selve baderummet, skyller sin krop under bruserne og går ind i saunaen. Føj for helvede hvor var der ulideligt varmt! Jeg elsker at være i saunaer - men gerne sådan nogle dansk/svenske lunkne nogle på lige omkring 90 grader, hvor man kan tage sig en lille blunder på 20 minutter. Her måtte man MAKS opholde sig i saunaen 5 minutter - og tvivler på nogen kan længere tid. Saunaen var opbygget i to niveauer, hvor man af en lille trappe skulle gå op og sætte eller ligge sig på 1. salen, men der var så varmt så alle sad på gulvet deroppe. Så kastede den førnævnte nøgne ansatte dame med hængebryster (jeg har virkelig set mange hængebryster) pebermynteolie ud over os, hvilket duftede dejligt og rensede næseborerne. Så langt så godt. Det egentlig problem var, når man havde opholdt sig længe nok deroppe, så skulle man ned igen og jeg kan love jer for huden nærmest brændte af, når man rejste sig for at gå ned af trappen. Og så direkte ud i koldt bad. Der var fyldte badekar med isvand man kunne hoppe i, eller hylde en balje og hælde ud over sig. Jeg holdt mig dog til den kolde bruser og ikke den, hvor man trækker i en snor og en spand koldt vand vælter ned over en. Seancen fortsætter et par gange, men de sidste par omgange, tager man våde birkeris med ind og slår på huden og gerne hinanden. Igen meget bisart syn at se nøgne kvinder bukke sig forover for en anden så kan tæve løs og alt svinges. Når saunaen er ved at være kold sætter man sig ud i sofaerne igen eller hopper i den lille pool og venter på næste omgang sauna 15 min senere. Efter et par ture valgte jeg at prøve en mudderindpakning. Lidt grænseoverskridende at skulle lægge sig nøgen op på en briks og en halvnøgen dame så kom og smurte mudder ud over hele ens krop, både bryster og balder og det hele. Derefter blev jeg pakket ind i plastik og tæpper så kun hovedet var frit og så skulle jeg ligge der en halv time.

 Efter alt det tog jeg tilbage til Arbat, hvor jeg havde været dagen før. Jeg havde udset mig hvilke souvenirs jeg skulle have og hvilke butikker jeg skulle købe dem i og heldigvis for det, for priserne jeg havde fået at vide torsdag var slet ikke de samme som fredag aften, da der var langt flere mennesker i gaden. Så fordi jeg kunne fortælle prisen fra dagen før lykkedes det mig at få mine varer til halvpris af den normale salgspris. Her er lidt billeder fra udstillingsvinduer så I kan se, hvad traditionelle russiske souvenirs er. Fik slæbt mig halvt ihjel på vejen hjem og svedte så meget da jeg kom op på 4. sal til hostellet, at det havde været spild at have brugt 3 timer på badestue tidligere på dagen hehe.

Dag 57 + 58 Volgograd Baby!

 Mandag eftermiddag steg jeg ombord på toget til Volgograd. Jeg havde kun lige sat mig, da disse tre herre slog sig ned ved samme bord og gav mig den første cognac og skive æble. I muntert humør nåede vi at tømme flasken inden toget afgik fra stationen (manden længst til venstre skulle nemli slet ikke med). Derefter blev der hevet en flaske vodka frem og heldigvis havde jeg en hel pose mandariner med (man spiser enten æbler, mandariner eller andre citrusfrugter når man drikker). Humøret var så høj(lydt), at andre hurtigt kom til, med endnu en flaske og til sidst måtte vi en tur i restaurantvognen efter en flaske til og flere øl. Og så stoppede legen også for mig. Der blev lidt ballade med togets militær, så jeg så chancen for lige at sove min brandert af, men det var yderst ubehageligt at ligge end i et slingrende tog med høj hastighed. Et besøg på togets for engangs skyld pæne toilet og et goddag til Ulrik og så var jeg godt med igen - dog fandt jeg andet selskab for resten af turen. Kvinden på billedet havde to små piger med på 3 og 5 år, som hun vitterligt bare forlod for at drikke. Fik ondt af dem, så viste dem tegnefilm og tegnede med dem og sludrede med de sædenaboer, der også havde set sig nødsaget til at holde øje med pigerne når nu moren hellere ville på flasken.

  Efter en god nats søvn ankom jeg tirsdag morgen kl 9 til Volgograd. Som historiker og især som 2. verdenskrigsnørd gennem de sidste 10 år, har volgograd en helt speciel betydning for mig - og for alle andre uanset om de ved det eller ej. Volgograd hed under sovjettiden Stalingrad og var under 2. verdenskrig centrum for et af historiens mest bestialske slag, som til sidst blev vundet af russerne og siges at være vendepunktet for krigen. Fra Leninpladsen tog jeg en bus ud til den store høj Mamajev Kurgan, som var centrum for de bitreste kampe ved slaget om Stalingrad. Her kæmpede russerne en heroisk indsats og holdt tyskerne stangen i 135 dage. Efter krigen fandt man 500 - 1250 patronhystre og granatfragmenter per kvadratmeter! Til ære for de faldne soldater, byggede man i 1967 et mindekompleks, som fremstår som et af Ruslands største og mest imponerende monumenter af nyere tid.

 Fra Lenin-prospektet førte en 223 meter lang trappe mig op til skulpturen "Kamp til døden" - her i midten af billedet.





Videre op af trappen kom jeg forbi "Byens ødelagte mure" med udhuggede billeder af kæmpende soldater. Fra højttalere blev der afspillet krigssange og en radiostemme sagde på russisk: "Dette er Moskva. Vi har rapporter om, at sovjetiske tropper kæmper fra hus til hus i Stalinggrad..." Stemmen druknede derefter i lyden fra faldende granater.

Efter flere skulpturer af lidende og kæmpende soldater kom jeg op til den store mindehal med evig ild og 7200 navneindskriptioner for faldne soldater. Og her var jeg virkelig ved at stortude. Det var så bevægende det hele. Først skulpturerne, så musikken og nu navnene. Solen skinnede og alt her var så smukt, men al idyllen kunne ikke dække mindet om grufuldheden og på grund af de utallige bøger på min bogreol og film mm. følte jeg nærmest jeg kendte hvert et navn på væggen. Dog stod 4 soldater vagt ved ilden og da deres officer kom og kiggede noget skulende på mig, fik jeg snøftet mig sammen og kom videre.

Fra mindeshallen førte en snoet sti mig videre forbi endnu en skulptur og en kirke og hele vejen om til toppen af Mamajev Kurgan, hvor den imponerende 52 meter høje statue af Moder Rusland står. Hun er højere end frihedsgudinden og flottere end statuen i Kiev. Og så står hun ved sin egen vægt. Sværdet alene vejer 14 tons og er 29 meter langt. Herfra kunne man også se ud over Volgograd og Volgafloden. Samme panoramiske udsyn, jeg senere skulle få at se på panoramamuseet for slaget ved Stalingrad.

Volgograd blev totalt udraderet under 2. verdenskrig og er derfor blottet for historiske bygninger fra før den tid, pånær disse ruiner, der tilbagestår. Det er Pavlovs Hus og møllen. Man skal lede længe efter noget slag, som i grusomhed kan måle sig med Slaget ved Stalingrad i 1942-43. Hvor mange, der egentlig døde under det halve års intense kampe er uvist, men tæller man civile med, er tabet formentlig oppe på over to millioner menneskeliv. I september 1942 nåede tyskernes 6. armé Stalingrads centrum under ledelse af feltmarskal Paulus. De næste to måneder sloges man om hver eneste gade og hver eneste bygning. Russerne blev trængt længere og længere i defensiven, og Stalingrad var til sidst én stor ruin.

Kun få isolerede sovjetenheder holdt stand, deriblandt sergent Pavlov, som med sit 28 dages forsvar af dette hus (nu Pavlovs hus) afskar tyskerne fra at nå Volgafloden, som ligger lige bagved.

I november 1942 indledte friske russiske tropper imidlertiv en effektiv knibtangsmanøvre, som på kort tid indesluttede tyskerne i byen. De omringede styrker blev hårdt ramt af mangel på vinterudrustning, mad og ammunition og den 2. februar 1943 overgav de sidste rester af feltmarskal Paulus´ 6. armé sig. Planen om at afskære russernes olieforsyning fra Kaukasus var mislykkedes og Hitler kom aldrig tilbage i offensiven igen.


j
 Her ses udsigt over Volgafloden samt to tanks - en hel og en ødelagt fra krigen.Bagsiden af Pavlovs Hus ud mod Volga.

Forsiden af Pavlovs hus ud mod byen er hårdt medtaget fra kampene. På modsatte side af gaden står resterne af en mølle.

Det var en fantastisk oplevelse af ganske særlig betydning og efter en gåtur langs Volga blev det tid til at tage toget tilbage til Moskva. Nu gider jeg heller ikke rejse mere med tog for denne gang.

Dag 56 Krig

Moskva er kontrasternes by. Det er en unik by, men samtidig også broget og fyldt med modsætninger på ægte russer manér. Det er ikke kun kontrasterne ude i bylivet med forskellige arkitektoniske forskelle eller forskellen på kundeserviceniveauet man bemærker i bybilledet. Også forskellen mellem rig og fattig er eksplicit, som her i trappeopgangen, hvor jeg to morgener har fundet sovende hjemløse. Hans kammerat har nok ikke ville dele vindueskarmen i nat.  

 I dag har været en lang kamp eller krig om man vil. Først skulle jeg finde vej uden kort, fordi jeg ikke lige havde luret, russerne havde fornyet metrosystemet siden min guidebog blev skrevet.

Det lykkedes mig dog at finde frem til dagens første mål - De Væbnede Styrkers Centralmuseum, der gennemgik Ruslands store krige. Borgerkrige, verdenskrige osv.

 Derefter var det en anden slag krigsføring der ventede. Jeg tog på Souvenirmarkedet, der overraskede mig positivt! For det første var alt bygget op i så det lignede gamle borge, slotte og kirker. Derudover var der en afdeling med turist souvenirs så som matroskajer - de russiske dukker, julepynt, tørklæder, pelshuer, sovjetskrammel, plakater osv osv. Og en gade med shaslik - grillspyd. Derefter var der en afdeling med genbrug og endnu mere sovjetskrammel og samovarer - tekogere.

Har selvfølgelig ikke billeder af de rigtige souvenirs og de virkelig fine boder, men brugte det meste af eftermiddagen her på at vade rundt og spørge på priser fordi jeg nu rent faktisk for første gang forstår når jeg får givet et tal hehe.. Og fik rigtig småsludret med forhandlerne om vejr og kvaliteten af deres produkter. Meget hyggeligt. Desværre er jeg også lidt i en kamp med mig selv. Der er nu en uge til jeg skal hjem. Og lige denne weekend har jeg nok glædet mig mere til at komme end hjem til at nyde, hvad jeg foretog mig. Oven i det så er der nok lidt jetlag og en lille forkølelse, der trækker på mine kræfter, så orker faktisk ikke ret meget. Derfor er der heller ikke meget mere at fortælle om idag. Imorgen venter endnu en lang togtur, da jeg tager et smut til Volgograd (og kan i skrivende stund slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke har overvejet at flyve derned i stedet for - det kunne have sparet mig mange timer). Der vil være nyt indlæg igen onsdag.

Dag 55 Tilbage i Moskva

 Efter en 9 timers ulidelig lang flyvetur i midten af midten med små anfald af feber og rastløshed og følelsesløshed, men dog gode måltider mad, ankom jeg tilbage i Moskva - lokal tid 1,5 time efter jeg forlod Vladivostok.

Jeg har godt 9 dage i Moskva, der skal bruges på at lege turist, på en lyn-ultrahurtig-smuttur til Volgograd og forhåbentlig et tørklædefabriksbesøg.

Jeg startede min lørdag med morgenmad på en bænk, inden metroen førte mig syd for Have-Ringen. Her var jeg i Danilov-klostret, som er Moskvas ældste kloster og hovedkvarter for den russiske-ortodokse kirke. Efter revolutionen lykkedes det klostret af holde sig kørende indtil 1930, hvorefter det fungerede både som fabrik og ungdomsfængsel. I midten på centerpladsen findes en kilde med helligt vand, men den var ikke tilgængelig eftersom det ikke var helligdag.



 ¨Derefter gik turen for Lenin, Gorkyparken og til Det Ny Tretjakov-galleri, hvor jeg var inde og hilse på Stalin og andre skulpturer. Denne kalder jeg personligt "At være ude og skide - i skoven".


Jeg fandt aldrig rigtig ud af om ham her var Papa Stalin, for han manglede halvdelen af ansigtet, så jeg bestemte mig for at det altså var det, for den anden buste af ham var lille og kedelig.

 
 Derhjemme er der mange der har fået bygget hegn af rustent jerngitter med store kampesten imellem - her er et alternativ med hoveder.



Og så var der denne gamle mand, jeg bare synes var så sød. Ved ikke om han bare var gammel eller om han forsøgte at kysse noget han selv har troet var en havfruen.




Derefter gik turen langs Moskva floden, hvor et 50 meter højt momument for Peter den Store står. Moskovitterne hader det og tror heller ikke jeg selv bryder mig om det. Inden turen gik over Krymskij broen var jeg igennem et stort malerimarked.

 Kristi Frelser-Kirke blev rejst på bare 3 år og kostede over 3 milliarder kroner og stod klar til Moskvas 850års jubilæum i 1997. Den er et symbol på den russisk-ortodokse kirkes endelige sejr over kommunismen. Stalin sprægte den oprindelige kirke i 1931, for at gøre plads til et Sovjet-palads, højere end Empire State Building i New York. Men først efter eksplosionen opdagede man, at den sumpede flodbred ikke ville kunne bære den tunge bygning. I stedet anlagde Khrusjtjov Europas største friluftsbad. Nu er der altså en kirke for at fejre religionens renæssance. Stor var den, men alt for stor og turistattraktion og upersonlig og ny til, at den rigtig var et hit i min kirkebog.
Eftermiddagen brugte jeg hjemme i sengen, godt træt, og så det danske floorball damelandsholds sidste kamp til VM 2011 i Schweiz. De udgik til et Polen. I snestorm måtte jeg forlade min varme dyne for at bruge aftenen på at jagte billetter til hockeykamp, hvilket ikke lykkedes og på togbilletter til Volgograd. Det bliver en propspækket uge. Og den må gerne gå lidt stærkt, for nu glæder jeg mig snart mest til at komme hjem igen :) Hjem til Kim <3 og min familie og mine venner, fødselsdag, kandidatfest, jul, nytår - kan man andet end at elske december!?

(Min guidebog har anbefalet ikke at tage til Moskva i Oktober (som jeg jo egentlig gjorde), på grund af den første sne, der skulle forvandle alt til brun sæbe. Min bog her igen lidt for gammel og den globale opvarmning, ændre årstiderne, så kunne i aftes konstatere, december ikke er en god måned for Moskva. Temperaturen er lige omkring 0grader som derhjemme, og jo nærmest varmt i forhold til, hvad jeg kommer fra).