Dag 53 Det Gyldne Horn

 Igår tilbragte jeg  på Vladivostoks venstre side og Amurbugten med sportshavnen og badestrand. Idag skulle den berømte havnebugt Det Gyldne Horn opleves. Jeg startede med at gå en tur gennem banegården, hvor der i loftet var malet et flot maleri, der viste Moskva og 0 kilometer skiltet og så vejen frem til Vladivostok med 9288 kilometer skiltet (eller 0 hvis man nu starter turen herfra). Der skulle eftersigende blive afspillet marchmusik over perronens højtalere når et tog afgår, men de var alle forsinkede, så fik ikke testet myten.

Fra havneterminalen bag banegården kunne man se ud over havnen og hvor den russiske flåde (Stillehavsflådens hovedkvarter) holder til.

Derefter gik jeg langs havnen til jeg kom til Mindeubåden S-56. Ubåden var i aktion under 2. Verdenskrig, hvor tyskerne gjorde et ihærdigt forsøg på at sænke den (blandt andet ved at smide 360 dybvandsbomber), men den undslap og er idag indrettet som museum. Bagved ubåden mindes russiske soldater, som faldt under krigen samt der findes en lille skibskirke.

Derefter farede jeg vild. Mig og kortet var slet ikke enige om hvor vi var, og da jeg syntes, jeg havde gået nok igennem småslum og ufremkommelige veje vendte jeg om, for så på tilbagevejen lidt tilfældigt at finde frem til målet, fordi jeg da lige skulle se på en lille kirke. Jeg havde ledt efter en kabelbane, der i den kuperede by skulle føre mig op til Udsigtspladsen. Og for 1 kr fik jeg den lille tur op i denne lille vogn.

Og det var virkelig også noget af en udsigt der ventede, i skyfrit vejr og med skinnende sol (og mindre Stillehavsorkan, der nærmest rev kameraet ud af hånden på mig). Disse to gutter, er vist de to, der indførte kristendommen til Rusland.

Jeg skulle have lagt billederne omvendt ind, men her kommer et lille panorama overblik af udsigten.



 1) I baggrunden ses Amurbugten, hvor jeg befandt mig igår. Man kan ane, at isen er begyndt at lægge sig i vandkanten nu.

2) I midten af billedet, langt ude bor jeg :) (altså dog ikke på bjerget helt over på den anden side af kysten).

3) Den nye bro, der bygges over til den anden side af bugten.

4) Derude vandrede jeg rundt i min vildelse.

Og så gik turen ned igen. Som man kan se, kører der to vogne samtigdigt - en op og en ned - og så passerer de hinanden på midten, hvor der er lavet et udsving i hver side.

Dagens sidste gerning var, at finde et posthus og sende et kort til min elskede mormor. Og IGEN farede jeg vild. Tror jeg var blevet træt, for vidste udemærket godt, hvor de to posthuse lå, men havde åbenbart glemt det, da jeg fulgte kortet. Men ja så oplever man jo bare andre veje. Og her kom jeg forbi den første skaterbutik jeg har set. De solgte dog mest sko og snowboardgrej. Jeg spurgte ekspedienten (på russisk selvfølgelig), om der var mange, der skatede og han fortalte, at der tidligere (5 år tilbage) havde været en del, men nu var der næsten igen. Det er måske forklaringen på, hvorfor lyset ikke virkede i butikken - han tjener nok ikke nok til elregningen.

Nu venter et langt bad, en lang nattesøvn og imorgen er det tid til en lang flyvetur tilbage til Moskva. Turen tager 8,5 time, men pga. tidsforskellen lander jeg på uret halvanden time efter jeg er lettet. Ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til / forklare at jeg er ikke eksisterende eller væk i 7 timer eller på en måde står stille i tid men ikke i rum.

Det har virkelig været en rejse og et eventyr uden lige at opleve Rusland næsten fra start til slut. Min konklusion må stadig være, at Rusland (og russere) er fucked og fantastisk, skørt og smukt på samme tid. Jeg håber I har nydt at følge med, bare en brøkdel af, hvad jeg har nydt at være afsted.
Nu venter små 10 dage tilbage i Vesten og med vestlig historie. Da'svidanie - På gensyn!