Moskva er kontrasternes by. Det er en unik by, men samtidig også broget og fyldt med modsætninger på ægte russer manér. Det er ikke kun kontrasterne ude i bylivet med forskellige arkitektoniske forskelle eller forskellen på kundeserviceniveauet man bemærker i bybilledet. Også forskellen mellem rig og fattig er eksplicit, som her i trappeopgangen, hvor jeg to morgener har fundet sovende hjemløse. Hans kammerat har nok ikke ville dele vindueskarmen i nat.
Det lykkedes mig dog at finde frem til dagens første mål - De Væbnede Styrkers Centralmuseum, der gennemgik Ruslands store krige. Borgerkrige, verdenskrige osv.
Derefter var det en anden slag krigsføring der ventede. Jeg tog på Souvenirmarkedet, der overraskede mig positivt! For det første var alt bygget op i så det lignede gamle borge, slotte og kirker. Derudover var der en afdeling med turist souvenirs så som matroskajer - de russiske dukker, julepynt, tørklæder, pelshuer, sovjetskrammel, plakater osv osv. Og en gade med shaslik - grillspyd. Derefter var der en afdeling med genbrug og endnu mere sovjetskrammel og samovarer - tekogere.
Har selvfølgelig ikke billeder af de rigtige souvenirs og de virkelig fine boder, men brugte det meste af eftermiddagen her på at vade rundt og spørge på priser fordi jeg nu rent faktisk for første gang forstår når jeg får givet et tal hehe.. Og fik rigtig småsludret med forhandlerne om vejr og kvaliteten af deres produkter. Meget hyggeligt. Desværre er jeg også lidt i en kamp med mig selv. Der er nu en uge til jeg skal hjem. Og lige denne weekend har jeg nok glædet mig mere til at komme end hjem til at nyde, hvad jeg foretog mig. Oven i det så er der nok lidt jetlag og en lille forkølelse, der trækker på mine kræfter, så orker faktisk ikke ret meget. Derfor er der heller ikke meget mere at fortælle om idag. Imorgen venter endnu en lang togtur, da jeg tager et smut til Volgograd (og kan i skrivende stund slet ikke forstå, hvorfor jeg ikke har overvejet at flyve derned i stedet for - det kunne have sparet mig mange timer). Der vil være nyt indlæg igen onsdag.
god tur og god bedring ,glæder mig til onsdag med nyt fra dig og så er det nedtælling til jeg står i Kastrup og tager imod dig, knus mor
SvarSlet