For Trines nysgerrighed ;)

Trine efterspurgte billeder af alle indkøbene, som jeg viste i et tidligere indlæg, men havde glemt min halskæde, hvilket Trine lige har gjort mig opmærksom på, så hun kommer her lidt forsinket. Hun ligner lidt Maja fra min universitets rejsegruppe - men det kan kun være behjælpeligt eftersom Maja har boet et semester i Moskva og snakker russisk.

Day 13 Transsibiriske Jernhest

 Så blev det lørdag og tid til næste spring. Havde som sagt en sen afgang fra Ekaterinburg, så slappede bare af, fik købt lidt ind til den 22 timer togtur og desværre kom jeg også forbi den dårligste restaurent nogensinde. Jeg bestilte det hele på en gang, som man vel skal? - så jeg fik så serveret desserten med det samme, fik dem til at vente med den til jeg havde spist hovedretten, hvilket var den dårligste sushi øv. Så kom isen (igen) nu bare ultra smeltet - men det mente servitricen at det var sådan isens konsistens generelt var. Havde også bestilt en vandpibe, men den var utæt, så der kom ingen røg kun luft gennem slangen.. tsk.. Fik en del rabat og så skyndte jeg mig ellers hjem og pakke.

Det første billede er fra toget - lige inden jeg skal til at sove. Det er faktisk nogle udemærkede senge/bænke at sove på! Og geniale hovedpuder.

 

 Forlod Ural over natten, og da jeg vågnede var vi kommet til Sibirien :) Det er først på vinteren her og fra nu af vil der være sne frem til og med marts. Og som man kan se er dagstemperaturen godt faldende.

 Som jeg tidligere har fortalt, havde min skønne, skøre veninde Tine skrevet et lille eventyr til mig til rejsen, og med næsten et døgn gennem et øde Sibirien, var det på tide endelig at læse det. Det handlede om hende og jeg og jeg blev vildt glad og rørt. Bogen er desuden fyldt af billeder af andre venner, familie og min kære kære Kæreste Kim - som jeg virkelig er begyndt at savne helt forfærdeligt.
TUSIND TAK TINE for den sødeste gave, der fik mig til at smile og tog jeg mig selv i at grine højlydt - at tak for de smigrende ord. Her er lidt billeder fra bogen / af Tine.

 Det er kun udendørs man opdager at der er koldt i Rusland. Indendøre skal jeg love for russerne i døgndrift søger for at holde sig varme. Husene er gamle og meget dårligt isoleret, men tilgengæld hamre radiatorerne af sted. Det er dog værst i toget, hvor når der er koldt "kun" er 23 grader - ellers ligger den mellem 25-27 og i løbet af søndagen, da solen også skinnede på vinduerne, nåede indendørs temperaturen op på 28 grader. Det er mega klamt og man får det virkelig skidt i sådan en ovn uden luftcirkulation - jeg gør i hvertfald.

 15:45 Moskvatid (alle toge kører på moscow time) ankom jeg til Novosibirsk og kunne sætte uret frem til 18:45 - eftersom der ikke længere er sommer/vintertid i Rusland, er jeg nu 6 timer foran jer derhjemme i Danmark :S - rigtig træls, for gør det ret umuligt at chatte med folk, da folk sover når jeg står op og når jeg har pause. Og når folk har fri er jeg så småt på vej i seng nærmest.

Her i Novosibirsk skal jeg gå i skole de næste 4 uger, hvilket nok er meget godt, for selvom det er gået over al forventning med at finde rundt på russisk og jeg endda har fået 'russiske venner' - så er der virkelig meget jeg ikke fatter hehe. Skolens kontaktperson hentede mig og fulgte mig med taxa ud til min værtsfamilie bestående af Marina, Lina og lille Camilla (mormor, mor og datter). Lina er på min alder og med et stort grin fik jeg at vide, at jeg var gammel fordi jeg ikke havde børn endnu!! De er vildt søde, kan selvfølgelig ikke snakke engelsk selvom jeg havde bedt om en engelsktalende familie til nødhjælp, og så spiser de sindsygt meget!! Puhaa.. Forsøger så godt jeg kan at snige mig uden om. Det var en varm velkomst med kram og de snakker meget gerne - som alle russere. Og jeg fik endda godnatkrammer af mormoren (som btw er på samme alder som min storesøster Pia).

Day 12 - Genina Jama

 Vågnede imorges en smule smadret fra igår. Men mest af alt var jeg bare enormt tørstig og savnede virkelig at kunne drikke vand fra hanen.

Planen var en tur ud i skoven, til det sted, hvor Zarfamiliens lig blev smidt i en mineskakt. Og for første gang, var det faktisk problematisk at komme afsted - men jeg havde til gengæld heller ikke planlagt turen selv. Hostellets værtinde havde fortalt jeg skulle med en bus, der ville køre direkte til indgangen af Genina Jama istedet for at tage et tog, som jeg ellers havde tænkt. Jeg kom i forholdsvis god tid, for bussen kører kun hver anden time, men endte med alt i alt at stå godt halvanden time i kulden! Jeg frøs såå meget, og

 der gik selvfølgelig inden toge i det tidsrum jeg alligevel stod der. Ringede til hosteldamen og fik hende til at bestille en taxa til mig, for så er prisen næsten en fjerdedel af, hvad de ellers siger til turister, men det fik hun aldrig helt styr på, så efter halvanden time fandt jeg selv en taxa - han skulle egentlig have 1000 rubler men på en eller anden måde fik jeg ham ned på 260. Fik jeg sagt jeg frøs helt vildt? Jeg fryser stadig!

Ankom til Genina Jama, der viste sig at være et kloster, så der var ikke blot kirken, der er rest over familiens hvilested, men en masse andre kirker - de fleste bygget i træ, så de falder i et med naturen. Meget hyggelig gåtur rundt.

Korset er rejst for Zarfamilien ved siden af de gamle mineskakter og dette er kirken, der er rejst til ære for familien. Selvom det hele ikke er mere end godt 10 år gammelt, var det alligevel mere jordnært end kirken i Ekaterinburg. Neden under ses den gamle mineskakt.

 Det har været en bizard dag og ikke blot på grund af ventetiden og forfrysningerne. Da jeg ankom til Genina Jama, var dette den første kirke jeg ville ind i, men den var låst. Der kom en mand løbende med en nøgle og låste mig ind, viste mig rundt på engelsk og gav mig et glas vand (gud ved hvorfor). Han fandt så ud af jeg ikke fattede et brik af hvad han havde fortalt, så han ringede rundt og fandt ingen der kunne engelsk, men der var en, der eftersigende kunne tysk, så jeg blev introduceret for vedkommende, der så tog mig rundt på en privatguided tur på klosteret. Han kunne intet tysk.. men fik dog stammet sig frem til 4 ord i alt så det var en meget lang, intetsigende og pinlig rundtur. Vi kom tilbage til kirken, hvor det hele startede. Den første mand havde nu fundet en masse chokolade frem jeg skulle have og spurgte om jeg ville have the, men sagde pænt nej tak, for jeg ville virkelig bare gerne gå rundt alene og se stedet, så det gjorde jeg. Bagefter var jeg så forfrosset, jeg tænkte det kunne være meget rart med en kop the alligevel inden jeg skulle finde ud af at komme tilbage til Ekaterinburg igen, så gik tilbage til kirken og endte med at sidde midt inde i kirken og drikke the og 'snakke russisk' i 4 timer med Sergij, som manden hed. Udover chokolade og the, forærede han mig også et ikon af Sofia (fordi jeg hedder Sofie og jeg havde vist ham min halskæde) og et ikon af Sergij (fordi det var hans navn så jeg syntes det passede meget godt, ligesom jeg købte et ikon med tre kvinder på kvindeklostret). Da jeg skulle hjem, var det blevet så sent at der ikke kørte busser (eller også så virkede bussen ikke, hvilket ville forklare, hvorfor jeg havde ventet halvanden time forgæves tidligere på dagen) så han arrangerede, at jeg da lige kunne få et lift med en skoleudflugts bus. Jeg ville helst have været med en taxa, så jeg kunne være blevet kørt direkte hjem men måtte jo så i stedet finde hjem med sporvogn, da jeg blev sat af i centrum. Var blevet placeret på forsædet af bussen, ved siden af en dreng, der åbenbart led af køresyge, så jeg var ret bekymret, da bussen startede og han gjorde posen klar. Men pga. sne og is/sjap kørte bussen så langsomt at han klarede den.

Apropos ikoner, så har jeg fået en fanhilsen fra min veninde Trine, der slutter beskeden af med en forespørgsel om at se, hvad jeg har købt undervejs. Jeg har købt en julegave til min mor, som ikke lige er vist her - selvom jeg burde for hun røber altid, hvad hun har købt til mig hehe.. Og ved heller ikke helt om jeg selv beholder alle tingene endnu, så hvis du får en rejsegave så lad i det mindste som om du er overrasket (men sæt nu ikke forventningerne efter gaver hehe..) Disse shotglas er købt her i Ekaterinburg, da Ural er kendt for deres enorme mængder ressourcer - herunder sten og mineraler. Ved ikke lige hvad slags det er, men det er der sikkert en, der kan fortælle mig. de er ihvertfald grønne, hvilket jo er yndlingsfarven.

 Dertil kommer den allerede enorme udvidelse af min ikonsamling. De to første købte jeg i Suzdal i klosteret for ulydige adelige kvinder. Den første hedder Den hellige Treenighed. Jeg har dog ingen anelse om hvem, manden er på nummer to, men synes det var et rigtig flot ikon, og nok den, der umiddelbart passer bedst ind i min 'ikonstil' derhjemme.

 I venstre øverste hjørne er Sergij, som jeg omtalte tidligere. Ved siden af er Ekaterina, som jeg købte igår i Blodskirken fordi jeg jo var i Ekaterinaburg. De to ikoner øverst og nederst til højre er ikoner af Sofia - den øverste fik jeg foræret idag, og den nedenunder købte jeg selv i Suzdal sammen med de første. De to nederste til venstre er af Zarfamilien. Inde i kirkerne har jeg set de flotteste ikoner af familien - men man kan kun købe nogle semikedelige som den længst til venstre. Derfor købte jeg en mere (den i midten) da den trods alt var lidt flottere. Disse er alle små ikoner, hvilket er okay, men jeg kan bedst lide størrelserne som dem ovenover, der også er klistret på tykt træ så de kan stå selv. De små er tynde og skal hændes op, ligesom det første ikon neden under, der også er tyndt desværre. Det er af Andrej Bogoljubskij (læs indlæg fra Suzdal og Bogoljubova, hvis I ikke genkender navnet). Den sidste hedder noget med Vladimir og er godt nok købt i Bogoljubova, men jeg nåede ikke ind i kirker i Vladimir, så den tæller dobbelt.

 Derudover købte jeg selv i dag to små lysestager ( i samme slags sten som shotsglassene), der er beregnet til kirkelys og skal stå ved siden af ikonerne hjemme på min ikonhylde. (De står på spisebordsdugen, som vist egentlig er et gulvtæppe?)
Og i Kungur ved isgrotterne, købte jeg to halskæder, dog i glasperler, selvom de jo virkelig forsøgte at sælge alt i sten, da det passede til temaet ;)

Til sidst lige et billede af chokoladen jeg fik idag - den holder næppe til jeg kommer til Danmark.

Day 11 - Ekaterinburg

Efter jeg havde postet indlægget fra Perm 36 igår på dagens restaurent, var det tide til at drage mod stationen i Perm og tage toget videre til Ekaterinburg. Jeg trådte ud af døren og ud i en mindre snestorm - åh så fint. Tog op på stationen og satte mig i ventesalen. Kom til at sidde over for en stiv dame, der i hendes brandert ville have elge-nøgleringen på min taske som gave, meeenn ville ikke rigtig af med dem. Hun prøvede så at bytte sig til den ved at give mig en random magnet fra et sted hun havde været, men gav hende den magnet jeg fik af officeren fra toget til Perm i stedet. Gav hende en piratos som hun var ved at dø over. Har derefter forsøgt at give piratos til en del russere og ingen bryder sig om dem! - kun de andre europæiske turister jeg har mødt hehe. Det endte med hun gav mig et par hjemmestrikkede sokker - ved ikke hvorfor, men håber de var rene.

Jeg kunne ikke finde mit tog noget sted på oversigtstavlen, så efter lidt tid gik jeg hen til billetlugen for at sikre mig toget ikke var aflyst.. Kommunikationsbesværet førte til, at chefen for billetdamerne, steg ud fra kontoret, nærmest tog mig i hånden, fulgte mig tilbage til ventesalen og bad ventesalsdamen om at sørge for jeg kom med toget (der jo bare var forsinket) - åh de var søde! Hehe meget sjovt når folk tror man er mere hjælpeløs end man egentlig er.

Fra Perm var der en ca 6 timers køretur til Ekaterinburg. Jeg havde tænkt jeg skulle sove timerne væk, for vi kørte midt om natten. Men 4 af togvognene var fyldt med soldater, der hurtigt opdagede, der steg en udenlandsk pige ombord. Jeg ville spørge togdamen, om hun ville sørge for jeg kom af i tilfælde af jeg faldt i søvn, men hun forstod ikke hvad jeg mente, så militærdrengene var hurtige til at finde den ene ud af 20 gutter i vores vogn, der kunne engelsk. Han kom til oversættelsesundsætning og som man kan se havde jeg så en masse soldater hængende det meste af natten, trods det kun var den ene der fattede hvad jeg sagde. Det viste sig, at en italiensk kvinde på 30, var steget på sammen med dem et døgn tidligere i Moskva, så hun havde været hele opmærksomhedsturen igennem før mig og var meget glad for jeg kom (desværre for hende skulle jeg hurtigt af igen i forhold til hun havde 3 dage mere til irkutsk og soldaterne skulle hele vejen til Vladivodstok). De bad alle sammen om at jeg skrev i deres bælte, da det eftersigende skulle bringe dem held. Fik sq ondt af dem - mange af dem var ikke mere end lige 18-20 og deres første gang de overhoved var ude "at rejse". De gav mig både soldatercigaretter og ost på dåse, så kommer med hjem som souvinier.

Da jeg ankom til Ekaterinburg lå sneen lige så fin og hvid mens den forsat dalede fra skyerne. Jeg ankom til hostellet kl 5 om morgenen og skyndte mig bare at hoppe i seng. Havde tænkt jeg bare skulle sove længe, for jeg havde ikke de store planer for dagen rundt i byen, men vågnede forholdsvist tidligt op af formiddagen og skulle på toilet. Stødte ind i en af de andre gæster og det viste sig at være en svensker, jeg havde mødt på hostellet i Vladimir, så snakken faldt og jeg satte mig i køkkenet og drak the imens Jonas og russeren Shalim spiste morgenmad og endte med at være så forholdsvis vågen at jeg lige så godt kunne komme afsted.

Lykkelig travede jeg ned af gaderne og værdsatte de små snefnug der fortsat faldt og den sne, der blev liggende, mens jeg med et smil på læben mindedes en sang jeg hørte i radioen i nat i taxaen. Jeg har en gammel yndlingssang fra de unge dage, der hedder summerjam - men nogle russere har så lavet en udgave på semidårlig engelsk der hedder vinterjam og jeg fik næsten tåre i øjnene i nat af træthed, grin og munterhed over den, så må lige se om ikke jeg kan finde den på youtube.

Tiden i Ekaterinburg er dedikeret til Zarfamilien, da det var her, de brutalt blev myrdet og efterfølgende henkastet i en mineskakt og overhældt med syre. Så dagen i dag skulle hovedsageligt handle om at besøge mordstedet, hvor der for nogle år tilbage blev bygget en kæmpe kirke til minde om Zaren, hans kone og 5 børn. Ligeledes er der bygget en lille trækirke til minde om en tante, der også blev myrdet her. Det var en utrolig smuk udsmykning af kirken i flere etager og jeg fik da også købt et ikon af familien, selvom de kun havde det i lille format og slet ikke så flot og farverigt som dem i kirken. Udenfor kirken er der rejst en bronzestatue af familien som der også er billeder af her. Det var en ret bevægende oplevelse, og jeg ser frem til turen ud i skoven i morgen for at besøge mineskakten.

Derefter gik jeg en tur rundt i byen, men der er ikke meget af se her udover hovedgaden selvfølgelig er opkaldt efter Lenin og der står en kæmpe statue af ham i byens centrum. Men denne gang slipper I for synet af ham.

Ligesom på en af gangbroerne i København, har russerne på denne sat hængelåse - så vidt jeg ved, er det noget kærestepar gør, for at fastlåse deres kærlighed om man vil.

Jeg har ingen anelse om hvad disse gutter nedunder har gang i, men jeg synes de var ret muntre.

Da jeg kom tilbage på hostellet, ventede Jonas, Shalim og englænderen George mig med en åben flaske cognac for at tage afsked med Jonas, der her til aften tog videre til Novosibirsk og for at fejre, at Shalim i hans 4. ansøgning endelig havde fået visum til at tage til Frankrig og studere.

Den ene flaske blev til tre og der blev snart munter stemning på hostellet og det er med de sidste kræfter for idag jeg ligger i min seng i mørket og skriver dagens updatering - der venter nok tømmermænd i morgen men det skal jo også prøves nu man er i Russia! -From Russia with love og godnat / godmorgen til alle

Day 10 - Perm-36

Sidste udflugt fra Perm var til Perm-36, der fungerede som politisk fangelejr fra 1946 til 1987. Busturen derud tog 2,5 time, hvor vi i 2 timer næsmest ikke så et eneste hus, for landevejen gik gennem LANDET. Det er første gang jeg for alvor har fået et indblik i hvor stort og øde Rusland er. Det var rigtig smukt og lidt overvældende. Blev sat af ved et skilt ude midt i ingenting, og efter at have gået en lille kilometer ned af en sidevej, var jeg kommet igennem en lille by på 6 huse, der alle var efterladt og ødelagte. Derfra fortsatte vejen i et sving, hvorefter synet fra øverste billede faldt i øjnene. Man kan skimte byen til ventre og ser man godt efter, er der en sort skorsten, der ryger ca. midt i billedet bag træerne - det var dér fangelejren lå. Og ja det er ved at blive så koldt at der ligger is og sne hist og her. Og som skyerne viser, så varer det nok ikke længe før der kommer rigtigt sne :) Jeg har ikke så meget at fortælle, andet end få kommentarer til billederne. Ellers vil jeg lade billederne tale for sig selv og vise ødeheden, den stille grufulde historie og kuldens påtrængen.

Huset til venstre var barakken, hvor alle 250 fanger sov. Huset til højre var officerernes hovedkvarter. Huset nedenunder var sygehuset, hvor en del af fangerne nok har været igennem.

I hvert hjørne var der et udkigstårn som det ovenover. Jeg var oppe i et af dem (jeg ved ikke helt om man måtte, for der var selvfølgelig ingen engelsktalende guide idag og jeg gad ikke rigtig vente til imorgen). Derfra kan man se 'ingenmandsland' og hvor meget ingenmandsland, der er på den anden side af det yderste hegn.

Da jeg skulle tilbage kom jeg forbi en ældre dame og en mand, der stod og ventede på en bus i den lille by. Jeg stillede mig sammen med dem, og kom med en bus op til hovedvejen, så jeg slap den 3,5 km gåtur, hvilket jeg var ret glad for. Især fordi billetdamen (der er oftest en billetdame med i busserne) sørgede for jeg kom af ved et rigtig busstopsted, så jeg ikke bare skulle stå i vejkante og blafre efter en bus. Som man kan se var der dog ikke den store forskel udover skiltet og bussen var da også lige ved at misse mig hehe.