tirsdag den 18. oktober 2011

Day 1 - printet, pakket, puttet og nu Poccia

What a week! Super knald på sidste uge med færdiggørelse af speciale, afsked med en masse skønne mennesker og så blev det søndag.. Havde troet jeg ville være tidligt færdig med speciale, men det tog åbenbart det meste af søndagen også. Heldigvis nåede Kim og jeg en tur i Zoo i det flotte efterårsvejr. Alt i alt så nåede jeg at printe mit speciale, pakke rygsækken og putte et par timer med Kim inden mine forældre hentede mig 06:45 mandag morgen. Det var SUPER hårdt at sige farvel til Kim.. ihh... :´( I love him so much!
Min mutti tog mig pænt i hånden, tog med rundt i KBH for at aflevere specialet og derefter ud i lufthavnen, hvor det blev til en større tårevædet afskedsscene.. Det var ret hårdt. En god kombination af ikke at have sovet den sidste uge pga stress, en mor der græder, en kæreste man ikke skal se de næste 2 måneder og en selv, der slet ikke har noget at forberede sig metalt og lige pludselig stod i Kastrup og slet ikke fattede hvad hun havde gang i.. Så jeg græd on-off det meste af vejen til Moskva. Turen gik dog smooth (dem der kender mig ved det ville blive udtalt smufff). Ingen forsinkelser på flyene, dog havde jeg ikke lige taget højde for 3 timers transit i Riga, men vejret var strålende så det var nu hyggeligt nok. Ankom sidst på aftenen til Moskva og fandt uden problemer med tog til centrum, metro videre og gik direkte til hostellet. Og så i seng kl 00.15 (moskva er to timer foran)

1 kommentar:

  1. ja det var lidt hårdt,men dejligt at rejsen går godt ,glæder mig til mer læsning,knus

    SvarSlet