Igår søndag ankom jeg til Perm sidst på eftermiddagen, efter endnu engang at kunne stille uret to timer frem. Jeg var meget sløv og ugidelig, da jeg steg ud af toget efter 18 timers ophold i konstant 25 graders varme, selv om natten, da vi skulle sove og en dunst af gammel pølse og prut dog uden stive russere. Turen var nu hyggelig nok. Faldt igen i snak med gæstfrie medrejsende. Især en stor milimand ved navn Sergej, der kunne en lille smule engelsk og ellers var flink til at snakke langsomt og simpelt russisk med billeder og armfagter. Han viste mig med stor iver alle billeder på hans telefon af arbejdskammerater og familie og feriebilleder og udover at fylde mig med the, babymos og valnødder (som han jo lige knuste i hånden), så fik jeg også en magnet fra et ferieophold. Blev lidt ærgelig over jeg ikke har taget skrammel med fra Danmark, for har alligevel mødt en del hjælpsomme mennesker. Han ´læste´ min rejsebog igennem og så fik vi ellers pejet på byer han kendte til og jeg skulle til. Til og med Novosibirsk syntes han det var en mega god idé at rejse rundt, men da jeg så fortalte jeg også skulle videre helt til Vladivodstok var han ved at falde af sædet, korsede sig og trykkede mig hånd som i - "du er sindsyg". Men ja lidt tosset skal man være for det her. Dertil kom der gode miliråd at jeg skulle huske at spise mine vitaminpiller, og at man skal spise nødder hver dag (ergo valnødderne) og at man skal spise ost så man holder sig sund. Da vi nærmede os Perm pegede han på skygerne og spurgte om jeg havde paraply med. Det har jeg ikke (og mit regntøj ligger derhjemme), så han var igen ved at dø og tror han fik kaldt mig for dumme pige med et smil på læben.
Perm er kæmpe stor og da vi kørte på broen over Kama mod Perm var alt man kunne se kæmpe betonbygninger. Jeg havde på forhånd tjekket at jeg skulle videre med et lokal tog til hotellet, som ligger 10 km fra centrum, men der var næsten halvanden times ventetid så betalte overpris og tog en taxa og blev på hotellet hele aftenen.
Idag var det så tide til at indtage Perm. Tillod mig at sove længe og havde absolut ikke travlt med at komme afsted, for syntes slet ikke jeg kunne overskue at skulle finde ind til byen og finde rundt og finde på noget at lave, for der står ikke noget spændende om Perm i guidebøgerne. Og da jeg kom ud blev jeg ramt af den første sne (hagl). Grunden til jeg er her, er pga. nogle udflugter ud af byen. Ifølge bøgerne skulle de arrangeres gennem rejsebureau, så jeg ledte byen rundt og fandt endelig et. Den flinke dame sagde at det sagtens kunne arrangeres selvom jeg vil afsted imorgen, men det ville koste ca 250 Euro pr tur (hvilket jeg godt vidste) men så sagde hun at jeg jo sagtens kunne tage afsted alene og købe entré på stedet. På den måde vil det komme til at koste mig 200 rubler - JATAK!! Mit nærrige sind blev så glad at Perm pludselig blev fantastisk og hun sendte mig videre til det officielle turistbureau.
(Perm er virkelig grim og kedelig - selv med Tuborg reklamer)
Men jeg mødte ham her :) (Stort stort hjerte for bjørne). Bjørnen er en del af Perms våbenskjold og er en venlig en af slagsen i modsætning til omkringliggende byers. Ifølge en forholdsvis ny myte giver det ønskeopfyldning at røre snuden.
Da jeg kom på turistbureauet mødte jeg Drugs russiske fætter (Drug er vist nok en sibirisk dværgvædder). Ihh hvor jeg savner Drug og denne lille stakkel havde kun et lille bur, ikke noget mad i skålen, ikke noget hø og kun lidt træpiller. Dog havde han en bamse ligesom Drug og selvom han ikke var vant til at blive rørt nød han at blive nusset.
Men derudover så var de super hjælpsomme på bureauet, og jeg fik nogle kort til udflugterne. Derudover fik jeg at vide, at der rundt i Perm var lavet turistruter, så man bare følger en grøn eller rød linie på fortovet og så bliver man ellers ført rundt til de spændende steder. Så det gjorde jeg. Jeg var vildt imponeret over disse turisttiltag, og det var virkelig gennemført og let at følge og alle informationer kom også på engelsk. Så Perm blev alligevel en positiv overraskelse!!
Det første stop var ved denne skulptur, der er kåret som den underligste i Rusland og hedder "Salte øre". Historien bag er, at der i Permområdet ved Kamafloden blev udvundet salt fra det 15. århundrede og solgte det i hele Rusland. Salt var meget værdifuldt, da det var eneste måde at konservere mad på. Saltet blev transporteret i sække i op til 60-80kg. Disse blev båret på hovedet, og saltet ætsede derfor ørene og gjorde dem røde. Derfor blev bærerne drillet "Se der kommer salte øre".
Perm er den mest revolutionære by jeg har været i indtil videre. Lenin har jeg mødt OVERALT på min rejse indtil videre. Og han er her kommet med igen, for synes det ligner Mads Dilling helt vildt! hehe..
Men som man kan se på kortet, så har de fleste gadenavne i centrum revolutionære navne.
hvis du skulle have skrammel med ,skulle du bære det på hovedet ,som arbejderne gjorde saltet ,også her, har du indtil nu ,nået at se en del, dejligt som du fortæller og der er billeder med gør læsningen spænende ,knus mor
SvarSlet