tirsdag den 11. oktober 2011

Afsked med de dejlige damer

I dag var sidste optræden i Marienlysthallerne inden jul og jeg kommer til at savne FLOORBALL de næste to (næsten tre) måneder. Nej vent.. Lad mig lige præcisere det.. Jeg ELSKER floorball, men dét jeg kommer til at savne er nok snarere alle de FANTASTISKE holdkammerater. Det er uden tvivl de dejligste damer og udover jeg nyder både deres og vores lige så humørfyldte herres selskab et par gange om ugen, så overraskede damerne mig også idag med en lille afskedshilsen, gaver og kram. Jeg er meget rørt. Jeg har spillet floorball i 10 år, levet og åndet for sporten, grædt svedt og blødt, mødt en masse mennesker, der aldrig forsvinder fra mine minder og mit liv, men det er længe siden jeg har været så glad for et hold og en klub som jeg er for Odense Floorball Club. Ja noget med navlestreng og moderklub må der være, for Odense er hvor det hele startede og hvor jeg nu også er endt igen. Fart i fødderne piger og så bare klap til den imens jeg er væk! TAK FOR GAVERNE: Kort, piratos og ulvehund fra holdet til at passe på mig og min nære veninde Tine har lavet en eventyrbog til mig med Batman & Robin <3

1 kommentar: