Day 11 - Ekaterinburg

Efter jeg havde postet indlægget fra Perm 36 igår på dagens restaurent, var det tide til at drage mod stationen i Perm og tage toget videre til Ekaterinburg. Jeg trådte ud af døren og ud i en mindre snestorm - åh så fint. Tog op på stationen og satte mig i ventesalen. Kom til at sidde over for en stiv dame, der i hendes brandert ville have elge-nøgleringen på min taske som gave, meeenn ville ikke rigtig af med dem. Hun prøvede så at bytte sig til den ved at give mig en random magnet fra et sted hun havde været, men gav hende den magnet jeg fik af officeren fra toget til Perm i stedet. Gav hende en piratos som hun var ved at dø over. Har derefter forsøgt at give piratos til en del russere og ingen bryder sig om dem! - kun de andre europæiske turister jeg har mødt hehe. Det endte med hun gav mig et par hjemmestrikkede sokker - ved ikke hvorfor, men håber de var rene.

Jeg kunne ikke finde mit tog noget sted på oversigtstavlen, så efter lidt tid gik jeg hen til billetlugen for at sikre mig toget ikke var aflyst.. Kommunikationsbesværet førte til, at chefen for billetdamerne, steg ud fra kontoret, nærmest tog mig i hånden, fulgte mig tilbage til ventesalen og bad ventesalsdamen om at sørge for jeg kom med toget (der jo bare var forsinket) - åh de var søde! Hehe meget sjovt når folk tror man er mere hjælpeløs end man egentlig er.

Fra Perm var der en ca 6 timers køretur til Ekaterinburg. Jeg havde tænkt jeg skulle sove timerne væk, for vi kørte midt om natten. Men 4 af togvognene var fyldt med soldater, der hurtigt opdagede, der steg en udenlandsk pige ombord. Jeg ville spørge togdamen, om hun ville sørge for jeg kom af i tilfælde af jeg faldt i søvn, men hun forstod ikke hvad jeg mente, så militærdrengene var hurtige til at finde den ene ud af 20 gutter i vores vogn, der kunne engelsk. Han kom til oversættelsesundsætning og som man kan se havde jeg så en masse soldater hængende det meste af natten, trods det kun var den ene der fattede hvad jeg sagde. Det viste sig, at en italiensk kvinde på 30, var steget på sammen med dem et døgn tidligere i Moskva, så hun havde været hele opmærksomhedsturen igennem før mig og var meget glad for jeg kom (desværre for hende skulle jeg hurtigt af igen i forhold til hun havde 3 dage mere til irkutsk og soldaterne skulle hele vejen til Vladivodstok). De bad alle sammen om at jeg skrev i deres bælte, da det eftersigende skulle bringe dem held. Fik sq ondt af dem - mange af dem var ikke mere end lige 18-20 og deres første gang de overhoved var ude "at rejse". De gav mig både soldatercigaretter og ost på dåse, så kommer med hjem som souvinier.

Da jeg ankom til Ekaterinburg lå sneen lige så fin og hvid mens den forsat dalede fra skyerne. Jeg ankom til hostellet kl 5 om morgenen og skyndte mig bare at hoppe i seng. Havde tænkt jeg bare skulle sove længe, for jeg havde ikke de store planer for dagen rundt i byen, men vågnede forholdsvist tidligt op af formiddagen og skulle på toilet. Stødte ind i en af de andre gæster og det viste sig at være en svensker, jeg havde mødt på hostellet i Vladimir, så snakken faldt og jeg satte mig i køkkenet og drak the imens Jonas og russeren Shalim spiste morgenmad og endte med at være så forholdsvis vågen at jeg lige så godt kunne komme afsted.

Lykkelig travede jeg ned af gaderne og værdsatte de små snefnug der fortsat faldt og den sne, der blev liggende, mens jeg med et smil på læben mindedes en sang jeg hørte i radioen i nat i taxaen. Jeg har en gammel yndlingssang fra de unge dage, der hedder summerjam - men nogle russere har så lavet en udgave på semidårlig engelsk der hedder vinterjam og jeg fik næsten tåre i øjnene i nat af træthed, grin og munterhed over den, så må lige se om ikke jeg kan finde den på youtube.

Tiden i Ekaterinburg er dedikeret til Zarfamilien, da det var her, de brutalt blev myrdet og efterfølgende henkastet i en mineskakt og overhældt med syre. Så dagen i dag skulle hovedsageligt handle om at besøge mordstedet, hvor der for nogle år tilbage blev bygget en kæmpe kirke til minde om Zaren, hans kone og 5 børn. Ligeledes er der bygget en lille trækirke til minde om en tante, der også blev myrdet her. Det var en utrolig smuk udsmykning af kirken i flere etager og jeg fik da også købt et ikon af familien, selvom de kun havde det i lille format og slet ikke så flot og farverigt som dem i kirken. Udenfor kirken er der rejst en bronzestatue af familien som der også er billeder af her. Det var en ret bevægende oplevelse, og jeg ser frem til turen ud i skoven i morgen for at besøge mineskakten.

Derefter gik jeg en tur rundt i byen, men der er ikke meget af se her udover hovedgaden selvfølgelig er opkaldt efter Lenin og der står en kæmpe statue af ham i byens centrum. Men denne gang slipper I for synet af ham.

Ligesom på en af gangbroerne i København, har russerne på denne sat hængelåse - så vidt jeg ved, er det noget kærestepar gør, for at fastlåse deres kærlighed om man vil.

Jeg har ingen anelse om hvad disse gutter nedunder har gang i, men jeg synes de var ret muntre.

Da jeg kom tilbage på hostellet, ventede Jonas, Shalim og englænderen George mig med en åben flaske cognac for at tage afsked med Jonas, der her til aften tog videre til Novosibirsk og for at fejre, at Shalim i hans 4. ansøgning endelig havde fået visum til at tage til Frankrig og studere.

Den ene flaske blev til tre og der blev snart munter stemning på hostellet og det er med de sidste kræfter for idag jeg ligger i min seng i mørket og skriver dagens updatering - der venter nok tømmermænd i morgen men det skal jo også prøves nu man er i Russia! -From Russia with love og godnat / godmorgen til alle