onsdag den 19. oktober 2011

Day 03 - Gyldne øjeblikke i Moskva

Dagen startede på Frendy´s American Diner, hvor jeg ifølge guidebogen var blevet lovet mere mad end jeg kunne spise. Det var ret dyrt, men fik tilgengæld også et så overdrevent stort morgenkompleks at jeg måtte efterlade over halvdelen.
Kvarteredet jeg bor i hedder Kitaj Gorod og betyder ´china town´ men der er intet asiatisk over det. Det er et rigtigt hyggeligt kvarter og jeg bor 5 min fra Den Røde Plads. Billederne for idag er hovedsageligt fra min gåtur rundt i kvarteret mellem morgenmad og dagens første billetkrævede oplevelser. Dette skyldes at jeg ikke har måtte fotograferet de steder jeg ellers har besøgt så I må selv en tur til Moskva (GØR DET!!).

Første udflugt gik til Lenins Mausoleum, hvor jeg var inde og se det lille balsamerede menneske, der engang var ´den store´ Lenin. Derefter gik turen ud igen forbi Stalins grav SOM JEG RØRTE! åhh det var et rørende øjeblik! Meget meget stolt Sofie - der pænt forsøgte at skjule hendes iver, da Stalin åbenbart ikke er så populær ellers.. Wonder why.

Derfra ind i det Historiske Museum (jævnfør billeder fra igår på facebook - den knaldrøde bygning på den Røde Plads). Her var jeg to etager rundt og se en samlers våde drøm af tingeltangel fra hele Ruslands historie. Der var rigtig mange fine ting, men jeg kan næsten kun huske de enorme stødtænder fra en mamut og nogle få malerier i en særudstilling fra kommunismen.
Jeg har virkelig set de smukkeste menneskelavede ting idag og det kan slet ikke beskrives uden billeder desværre.
Lykkelig for mit studiekort og overkommelige priser besøgte jeg Kreml indvendigt. Først på en 1,5 times rundtur i Rustkammeret, der er et af verdens største skatkamre med zarens enorme husgeråd af våben, rustninger, smykker og kunst i guld, sølv, porcelæn og tøj og kronstole you name it - ALT. Mine øjne blev nærmest blændet af alt det - og for lige at øge risikoen for permanent blindhed, tog jeg lige en tur forbi Diamantsamlingen også, der er den største samling af ædelstene i Rusland. Jeg kan nævne, at der var verdens største safir (258,8 karat), en guldklump på 36kg og Katarina den 2.s krone med 4936 brillianter. Gid jeg var dronning - og så alligevel ikke, for i Rustkammeret stod nogle af kjolerne og deres taljer var snørret ind til halvdelen af min.
Derefter gik rundturen rundt i 4 af de vist nok 6 kirker inden for Kremls mure. De var alle så flotte at jeg slet ikke havde lyst til at forlade dem igen. Jeg er storfan af russiske kirker, og min fascination har ikke aftaget efter idag.

Dagens sidste udflugt gik til Gulag museet, der var meget lille og ikke særlig spændende foruden indgangen og nogle meget fine malerier (snød mit til et enkelt billede af Stalin, da vagten vendte ryggen til, men fik ikke det hele med desværre) til gengæld kostede det mig 4 danske kroner at komme ind, så det var trods alt pengene værd, og nu glæder jeg mig endnu mere til senere på ugen at komme til Perm og se en rigtig arbejdslejr.

På vejen hjem købte jeg et billigt ur, da jeg er træt af ikke at vide, hvad klokken er og et par sko, da mine vinterstøvler simpelthen er alt for varme og russerne griner af mig (men bare vent til sneen kommer så er det forhåbentlig mig der griner) men indtil da tilpasser jeg mig lige den russiske stil lidt mere. Uret ødelagde jeg selvfølgelig da jeg ville tage det af for at fotografere det, så det må komme i lommen.








Her til aften er turen til Vladimir imorgen arrangeret og hostel booket. Så nu er de næste par dage sat på programmet. Vi skrives ;)

2 kommentarer:

  1. det er spændene Mie,du får noget at se god tur med toget, knus mor

    SvarSlet
  2. Stadig nogle specielle bygninger! :)

    SvarSlet