Day 12 - Genina Jama

 Vågnede imorges en smule smadret fra igår. Men mest af alt var jeg bare enormt tørstig og savnede virkelig at kunne drikke vand fra hanen.

Planen var en tur ud i skoven, til det sted, hvor Zarfamiliens lig blev smidt i en mineskakt. Og for første gang, var det faktisk problematisk at komme afsted - men jeg havde til gengæld heller ikke planlagt turen selv. Hostellets værtinde havde fortalt jeg skulle med en bus, der ville køre direkte til indgangen af Genina Jama istedet for at tage et tog, som jeg ellers havde tænkt. Jeg kom i forholdsvis god tid, for bussen kører kun hver anden time, men endte med alt i alt at stå godt halvanden time i kulden! Jeg frøs såå meget, og

 der gik selvfølgelig inden toge i det tidsrum jeg alligevel stod der. Ringede til hosteldamen og fik hende til at bestille en taxa til mig, for så er prisen næsten en fjerdedel af, hvad de ellers siger til turister, men det fik hun aldrig helt styr på, så efter halvanden time fandt jeg selv en taxa - han skulle egentlig have 1000 rubler men på en eller anden måde fik jeg ham ned på 260. Fik jeg sagt jeg frøs helt vildt? Jeg fryser stadig!

Ankom til Genina Jama, der viste sig at være et kloster, så der var ikke blot kirken, der er rest over familiens hvilested, men en masse andre kirker - de fleste bygget i træ, så de falder i et med naturen. Meget hyggelig gåtur rundt.

Korset er rejst for Zarfamilien ved siden af de gamle mineskakter og dette er kirken, der er rejst til ære for familien. Selvom det hele ikke er mere end godt 10 år gammelt, var det alligevel mere jordnært end kirken i Ekaterinburg. Neden under ses den gamle mineskakt.

 Det har været en bizard dag og ikke blot på grund af ventetiden og forfrysningerne. Da jeg ankom til Genina Jama, var dette den første kirke jeg ville ind i, men den var låst. Der kom en mand løbende med en nøgle og låste mig ind, viste mig rundt på engelsk og gav mig et glas vand (gud ved hvorfor). Han fandt så ud af jeg ikke fattede et brik af hvad han havde fortalt, så han ringede rundt og fandt ingen der kunne engelsk, men der var en, der eftersigende kunne tysk, så jeg blev introduceret for vedkommende, der så tog mig rundt på en privatguided tur på klosteret. Han kunne intet tysk.. men fik dog stammet sig frem til 4 ord i alt så det var en meget lang, intetsigende og pinlig rundtur. Vi kom tilbage til kirken, hvor det hele startede. Den første mand havde nu fundet en masse chokolade frem jeg skulle have og spurgte om jeg ville have the, men sagde pænt nej tak, for jeg ville virkelig bare gerne gå rundt alene og se stedet, så det gjorde jeg. Bagefter var jeg så forfrosset, jeg tænkte det kunne være meget rart med en kop the alligevel inden jeg skulle finde ud af at komme tilbage til Ekaterinburg igen, så gik tilbage til kirken og endte med at sidde midt inde i kirken og drikke the og 'snakke russisk' i 4 timer med Sergij, som manden hed. Udover chokolade og the, forærede han mig også et ikon af Sofia (fordi jeg hedder Sofie og jeg havde vist ham min halskæde) og et ikon af Sergij (fordi det var hans navn så jeg syntes det passede meget godt, ligesom jeg købte et ikon med tre kvinder på kvindeklostret). Da jeg skulle hjem, var det blevet så sent at der ikke kørte busser (eller også så virkede bussen ikke, hvilket ville forklare, hvorfor jeg havde ventet halvanden time forgæves tidligere på dagen) så han arrangerede, at jeg da lige kunne få et lift med en skoleudflugts bus. Jeg ville helst have været med en taxa, så jeg kunne være blevet kørt direkte hjem men måtte jo så i stedet finde hjem med sporvogn, da jeg blev sat af i centrum. Var blevet placeret på forsædet af bussen, ved siden af en dreng, der åbenbart led af køresyge, så jeg var ret bekymret, da bussen startede og han gjorde posen klar. Men pga. sne og is/sjap kørte bussen så langsomt at han klarede den.

Apropos ikoner, så har jeg fået en fanhilsen fra min veninde Trine, der slutter beskeden af med en forespørgsel om at se, hvad jeg har købt undervejs. Jeg har købt en julegave til min mor, som ikke lige er vist her - selvom jeg burde for hun røber altid, hvad hun har købt til mig hehe.. Og ved heller ikke helt om jeg selv beholder alle tingene endnu, så hvis du får en rejsegave så lad i det mindste som om du er overrasket (men sæt nu ikke forventningerne efter gaver hehe..) Disse shotglas er købt her i Ekaterinburg, da Ural er kendt for deres enorme mængder ressourcer - herunder sten og mineraler. Ved ikke lige hvad slags det er, men det er der sikkert en, der kan fortælle mig. de er ihvertfald grønne, hvilket jo er yndlingsfarven.

 Dertil kommer den allerede enorme udvidelse af min ikonsamling. De to første købte jeg i Suzdal i klosteret for ulydige adelige kvinder. Den første hedder Den hellige Treenighed. Jeg har dog ingen anelse om hvem, manden er på nummer to, men synes det var et rigtig flot ikon, og nok den, der umiddelbart passer bedst ind i min 'ikonstil' derhjemme.

 I venstre øverste hjørne er Sergij, som jeg omtalte tidligere. Ved siden af er Ekaterina, som jeg købte igår i Blodskirken fordi jeg jo var i Ekaterinaburg. De to ikoner øverst og nederst til højre er ikoner af Sofia - den øverste fik jeg foræret idag, og den nedenunder købte jeg selv i Suzdal sammen med de første. De to nederste til venstre er af Zarfamilien. Inde i kirkerne har jeg set de flotteste ikoner af familien - men man kan kun købe nogle semikedelige som den længst til venstre. Derfor købte jeg en mere (den i midten) da den trods alt var lidt flottere. Disse er alle små ikoner, hvilket er okay, men jeg kan bedst lide størrelserne som dem ovenover, der også er klistret på tykt træ så de kan stå selv. De små er tynde og skal hændes op, ligesom det første ikon neden under, der også er tyndt desværre. Det er af Andrej Bogoljubskij (læs indlæg fra Suzdal og Bogoljubova, hvis I ikke genkender navnet). Den sidste hedder noget med Vladimir og er godt nok købt i Bogoljubova, men jeg nåede ikke ind i kirker i Vladimir, så den tæller dobbelt.

 Derudover købte jeg selv i dag to små lysestager ( i samme slags sten som shotsglassene), der er beregnet til kirkelys og skal stå ved siden af ikonerne hjemme på min ikonhylde. (De står på spisebordsdugen, som vist egentlig er et gulvtæppe?)
Og i Kungur ved isgrotterne, købte jeg to halskæder, dog i glasperler, selvom de jo virkelig forsøgte at sælge alt i sten, da det passede til temaet ;)

Til sidst lige et billede af chokoladen jeg fik idag - den holder næppe til jeg kommer til Danmark.